Prøv at tænk på hvor mange steder du møder infografik (inkl. piktogrammer og ikoner) i din hverdag. Du tænker sikkert ikke over det, men de små "tegninger" hjælper hver dag mennesker på kloden – på tværs af sprog og kultur – med at forstå et budskab lige fra toilet-ikonet til et komplekst metro-kort... det er fantastisk kommunikation!
Jeg designer meget ofte infografik til de designløsninger jeg laver. Nogen gange har de en birolle, andre gange en hovedrolle. Men ofte tænker du ikke nærmere over dem. De guider ubevidst.
I designopgaven "fremtidens genbrugsstation" til Vestforbrænding har de en meget stor hovedrolle. I dette tilfælde vil man kalde dem piktogrammer, da de fungerer som et symbol, der skal repræsentere et objekt og altså guide folk det korrekte sted hen på genbrugsstationen.
Opgaven var, at designe et system af 45 unikke, letgenkendelige og skalerbare piktogrammer med et tilhørende tal- og farvesystem.
Det er ca. 10 år siden, at de blev udrullet på alle Vestforbrænding's genbrugsstationer og et hav af tilhørende informationsmaterialer, som blev sendt ud til mange tusind husstande og offentlige institutioner.
... Så nu kan du måske huske, at du har set dem på din skraldespand derhjemme, på genbrugsstationen eller på affaldsspanden ved bytorvet? :)
Se evt. casen på "Velkomstsiden" eller under "Cases".
Comments